Morgensamling & Ro - stille yogastræk, meditation & afspænding
Mandage i september 7/9, 14/9, 21/9, 28/9 kl 9 - 1030
Samlet tilmelding til alle fire dage
Stille morgener elsker vi vist alle sammen - men hvad vil det egentlig sige?
Stilhed og ro er langt fra kun betinget af de ydre omstændigheder. Det er i lige så høj grad - hvis ikke mere - et rum af bevidsthed indeni dig selv, hvor du kan lande, før verden og hverdagen kalder med de udsving og krav, der altid vil være til stede i et større eller mindre omfang.
Fire mandage i træk inviteres du til at starte dagen og ugen ud med at træde ind i et rum i vores klinik, som ligger i skoven. Et rum som danner rammen for, at du kan starte ugen med indre samling kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt. Indre samling er fundamentet for at der er plads til udsving i nervesystemet i løbet af dagen uden at blive overvældet indeni. Indre samling hjælper dig derfor til at være med hverdagens gøremål fra et andet sted i dig selv. På en måde skabes der en b
Hvad kan du forvente?
Vi starter den stille morgenstund med at lande med kort åndedrætsmeditation og et tjek ind. Herefter vil der være blid yoga, hvor vi vækker kroppen, løsner spændinger og skaber plads til fornyet energi.
Så vil der være en lidt længere meditation eller mindfulnesspraksis for at træne nærvær og opmærksomhed.
Afslutningsvis guidet afspænding.
Praktiske oplysninger
Tilmelding er for alle fire gange 400 kr.
Der er tale om bindende tilmelding. det betyder at du ikke kan få pengene refunderet skulle du blive forhindret i at deltage.
Tilmeldingsfrist er 1/9 - 26
Det kræver ingen forkundskaber for at kunne deltage.
Lidt om mig selv
Jeg er uddannet psykoterapeut med speciale i traumeterapi. Derudover uddannet MBSR lærer ved Århus Universitet i meditation og mindfulness.
Jeg modtager jævnligt undervisning i meditation ved Vækstcenteret og Kontemplation og deltager selv årligt i stilhedsretreats.
Glæder mig til stille morgener.
Kærligst
Christina







