Individuel terapi - Genfind og mød dig selv med en individuel session eller ring for en uforpligtende samtale 22 95 71 68 - Jeg udfører også terapi online.
Et forløb der kropsligt og ordløst skaber forbindelse mellem krop, sind og sjæl
⦿ At være træt i kroppen? |
---|
⦿ At have fysiske symptomer i kroppen, men lægen kan ikke finde nogen svar på dine symptomer? |
⦿ At være taget af tanker? |
⦿ At føle dig uligevægtig? |
⦿ At føle dig grundlæggende usikker på dig selv? |
⦿ At du mangler livslyst/livsglæde? |
⦿ At der er en indre stemme som vil noget mere og bedre for dig selv, men du kan ikke rigtig finde vejen? |
⦿ At du indimellem føler en indre tomhed? |
⦿ At du er faldet i et gammelt mønster med at få det "tomme" hul fyldt, for så gang på gang at finde ud af, at tomheden vender tilbage? Det kan være med mad, spil, alkohol, rygning, relationer, shopping, sukker etc. |
⦿ At du søger efter "meningen med livet"? |
⦿ At du stiller dig selv spørgsmålet - Hvem er jeg, hvad er jeg? |
Dans har gennem generationer og er fortsat en form og måde at udtrykke indre mentale og emotionnelle tilstande på og en måde at formidle et budskab på ordløst. I fremmede kulturer og stammer anvendes dans for det samme, men også mhp. at skabe forbindelse til sjælen med ønske om mere bevidst og dyb transformation. Og samtidig giver dans en oplevelse af fællesskab og samhørighed.
Neurovidenskaben har fundet, at dans aktiverer dybereliggende områder og strukturer i hjernen og kan på den måde trigge en fornemmelse af flow, som skaber mulighed for udviklingen af mere rummelige og intuitive neurale netværk. Det giver anledning til, at den rigiditet og fastlåsthed vi eventuelt kan opleve mentalt, som over tid giver en låst og rigid krop, får mulighed for at slippe gennem dans. Når spændinger løsnes i kroppen slapper vi mere af. Vi har gennemsnitlig 70 000 tanker om dagen, og det er langt fra alle vi nødvendigvis behøver at forholde os til! Men vi kan sidde fast i tankemønstre og måske oplever du, at de egentlig ikke rigtig fører til noget andet end at fastfryse energi. Det kan give en træt krop, som dræner os energetisk. - Dans kan frisætte, og energien kan bruges til det som virkelig betyder noget for dig.
Den østlige filosofi bygger på den overbevisning, at vi er energetiske væsener, og at vi er energetisk forbundet med hinanden og alt levende.
Chakra er betegnelsen for energihjul. Energi - chi eller prana - optages i de hjul og fordeles rundt i kroppen via meridianbanerne. Vi har flere tusind chakras, og der er forskellige udlægninger af dem, og hvor mange hovedchakras der er. Den mest gængse er, at der er 7 hovedchakras, som hver har deres "tema og funktion". Den tanke er grundlaget i chakradans.
Oplever vi fysiske eller psykiske symptomer kan det være udtryk for blokering et sted i chakrasystemet. Energien flyder ikke frit men er stagneret.
I chakradans er musikken lavet specifikt til hvert enkelt chakra, idet hvert chakra har sin frekvens og vibration. Energi frisættes, og der skabes bevægelse følelsesmæssigt, fysiologisk og sjæleligt.
Chakradans er en måde at arbejde med sig selv på sammen med andre. Man kan dele af sine erfaringer og oplevelser , hvis man har lyst og føler behov for det, men det er ikke et krav. Selve processen eller udbyttet får man netop af, at det foregår i kroppen og ordløst. Jeg har haft utrolig stor gavn af det og af at have oplevet et fuldt forløb på egen krop. Det kan være rart at dele, men det kan også være rart ikke altid at skulle sætte ord på alting.
Start uge 37 hver torsdag fra 18:30 - 20:30: Den 15/9, 22/9, 29/9, 6/10, 13/10, 27/10, 3/11, 10/11 og 17/11.
Vi mødes 1 gang om ugen i 2 timer i 9 uger.
Programmet er:
Samling i plenum til sidst med mulighed for deling ift egne processer og oplevelser. Det er essentielt at "rummet" er til at give en oplevelse af at kunne dele oplevelser uden at føle sig vurderet og at skulle forholde sig til meninger. At træne evnen til at lytte og være med andres oplevelser. Det opbygger et trygt rum, så det "at være" kan integreres i dig.
Hver uge danses et nyt chakra og de sidste 2 uger integreres processen med integrationsmusik.
Jeg sørger for materialer samt snack/frugt/grønt til hver gang.
Gruppen bliver på max 10.
Dansen foregår blindfolded, så du skal medbringe et tørklæde eller en sovebrille. Dette af hensyn til de andre deltagere, men også for, at du kan centrere dig i kroppen og have indadrettet opmærksomhed. Har du problemer med at skulle det, så vil det også være ok at holde blikket rettet ned mod gulvet foran dig eller bare lukkede øjne.
Medbring vandflaske og have løstsiddende tøj på.
Pris for forløbet er 1.800 kr. som betales via mobilepay 117078 ved tilmelding.
Tilmeldingsfrist 1. september.
Du tilmelder dig via
christina@shantiindrero.dk. Tilmelding er først bindende ved modtaget betaling. Beløbet refunderes ikke i tilfælde af at du melder fra. Hvis jeg som facilitator aflyser refunderes fulde beløb. Du modtager en faktura efter tilmelding.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på 22957168 eller via min hjemmeside
www.shantiindrero.dk
Glæder mig til at være sammen med dig
Thanks for your message!
I'll get back to you as soon as I can.
Mange tak for at tilmelde dig mit nyhedsbrev!
Hovsa, der skete en fejl.
Prøv igen.